Statistik
Farvandsvæsenets brug af AIS-data
Farvandsvæsenet etablerede i årene 2002-2005 et landbaseret AIS-system, og vi anvender i dag de indsamlede AIS-oplysninger til:
- Observation af trafikken her og nu (realtidsdata)
- Observation af et enkelt eller flere skibes sejlads, f.eks. Farvandsvæsenets bøjefartøjer og redningsskibe
- Rekonstruktion og analyse af uheld og ulykker såsom kollisioner og grundstødninger
- Statistisk analyse af trafikmønstre, antal skibe m.m.
AIS-data omfatter alle skibe udstyret med AIS, dvs. alle skibe med en tonnage på 300 brt og derover samt de skibe, som frivilligt har valgt at installere AIS, f.eks. fiskeskibe og lystbåde.
Læs mere om AIS og de to AIS-klasser A og B
Der registreres dagligt omkring 1500 skibe udstyret med AIS i de danske farvande. Skibene sejler samlet mellem 75 000 og 100 000 sømil pr dag inden for dansk søterritorium.
Statistik baseret på AIS-data
Farvandsvæsenet samler AIS-data i en database, hvorfra det er muligt at lave avancerede udtræk. På baggrund af dem har vi udarbejdet passagestatistikker og detaljerede kort over sejladsmønstre for forskellige kategorier af skibe.
Passagelinjer
Hvor mange nordgående skibe var der i Storebælt i 2010? Og hvor mange sydgående i Sundet i 2007? Passagelinjerne viser, hvor mange skibe, der passerer de forskellige farvandsafsnit.
Se statistik for passagelinjer |
 |
Transitruter
Hvor mange skibe sejler forbi Danmark uden at stoppe? Og på hvilken rute er der flest tankskibe? Transitruterne viser, hvilke typer skibe, der sejler gennem diverse ruter, uden at lægge til havn.
Se statistik for transitruter |
 |
Sejladsmønstre
Hvilke ruter foretrækker skibe, som passerer Danmark? Og hvor er tankskibstrafikken tættest? Sejladsmønsterkortene viser som visuel statistik direkte på kortet, hvor forskellige typer af skibe sejler.
Se sejladsmønstre |
 |
|
|