Landbaseret AIS
AIS er oprindeligt opfundet som et hjælpeværktøj for skibene, så de let kan identificere de andre skibe og se, hvordan disse sejler i forhold til én selv. Men systemet viste sig at kunne bruges til langt mere.
Med henblik på at opsamle skibenes AIS-data etablerede Farvandsvæsenet i årene 2002-2005 et landbaseret AIS-system. Dette system udnyttes dagligt af Farvandsvæsenet i en række forskellige sammenhænge.
Sejladsmønstre
Ved hjælp af landbaserede AIS-data kan man se, hvorledes sejladsmønstrene fordeler sig i de danske farvande, og man kan således danne sig et billede af, om de fastlagte ruter følges eller bør ændres, og om der er særlige farlige eller vanskelige områder, som kræver ændringer af ruterne eller afmærkningen.
Ulykker
Hvis en ulykke indtræffer, kan Farvandsvæsenet via AIS sende besked ud til alle skibe, som kommer i nærheden af ulykkesområdet, at de skal være særligt agtpågivende. I den efterfølgende efterforskning af, hvad der egentlig førte til ulykken, og hvem som bærer skylden, kan en rekonstruktion af AIS-sporene op til ulykken være en stor hjælp.
VTS-centre
Ved Storebælt og Øresund findes der såkaldte VTS-centre (Vessel Traffic Service). Disse centre har til opgave at assistere skibe gennem Storebælt og Øresund, da begge disse områder kan være vanskelige områder at gennemsejle.
VTS-centrene har stor glæde af AIS-informationerne, når de skal informere og vejlede skibene. For VTS-centrene er alene den information om skibets position og navn, som AIS giver, guld værd. Når VTS-centret ser et skib på deres radarbillede, kan de ved at sammenligne med AIS-data se, hvilket skib det er, hvad dets dybgang er, og hvilke handlinger det foretager sig. Dette sparer VTS-centrene for en masse unødige opkald til skibene, så man kan koncentrere sig om de vanskelige tilfælde.