200 besøger inspektionsfartøjet POUL LØWENØRN
Farvandsvæsenet
RSS nyheder
Større tekst
Normal tekst
Mindre tekst
Print siden
Oversigtsside
Tip en ven
In English
 
     

    200 besøger inspektionsfartøjet POUL LØWENØRN 

    Besøgende nyder udsigten 
    På Korsørs Vanddag var Farvandsvæsenets inspektionsfartøj POUL LØWENØRN åbent for interesserede.

    Fartøjet lå til kaj lige ud for Driftscenter Korsør. Et skilt informerede om, at der var adgang fra klokken ti. Få minutter efter åbningen fandt de første besøgende vej op til broen, hvor to skibsførere fra Farvandsvæsenets stod klar til at fortælle om skibets udstyr og arbejdsopgaver.

    Udstyr imponerede
    ”Kontor … kontor,” udbrød en dreng, tydeligt skuffet, da han kiggede ud over broens afdeling agter. Hurtigt blev han enig med sin mor om, at de skulle videre. Og, indrømmet, dele af broen ligner et ret almindeligt kontorlandskab. Men de fleste besøgende blev ikke skuffet. De lod sig imponere af skibets avancerede manøvrerings- og navigationsudstyr, som hører til blandt de mest avancerede inden for dansk skibsfart.

    Nye skilte på facade
    Driftscenteret havde et par dage inden Vanddag fået nye skilte på værkstedshallens facader. På gavlene sidder nu Farvandsvæsnets logo, og på facaden ud mod kajen er der sat en række skilte op, som i billeder og med nøgleord fortæller, hvad Farvandsvæsenet er.

    I anledning af vanddagen havde centeret trukket en midtfarvandslystønde ud på kajen og parkeret den ny, blå VW 4-hjulstrækker bagved.

    Klokken 16 sluttede arrangementet. Cirka 200 besøgende havde været omkring inspektionsfartøjet.