Farvandsvæsenet vil gerne invitere dig til en fokusgruppe i uge 9.
Du får et Magasin gavekort på 400 kr. for at deltage.
Farvandsvæsenet er i gang med 3 fokusgruppe-undersøgelser og vi vil gerne invitere dig til at deltage, hvis du passer på én af disse målgrupper:
Professionelle:
• Kaptajner eller navigatører på skibe, der sejler i danske farvande
• Personer, der arbejder på et rederi eller i en havn og er i deres arbejde i kontakt med skibene i navigatoriske spørgsmål? Dvs. formidler maritim information til broen
Fritidssejlere:
• Sejlere, surfere, dykkere eller personer, der på anden måde bruger havet i fritiden
Politiske influenter:
• Personer, der i deres arbejde er involveret i processen omkring international regeludstedelse indenfor navigation
• Personer, der er involveret i udvikling af navigationshjælpemidler? Altså, fungerer som en beslutningstager eller influent i disse udviklingsprocesser
• Personer, der beskæftiger sig med maritime spørgsmål i regi af EU, IMO, IALA og/eller IHO i deres arbejde
Farvandsvæsenet gennemfører en brugerundersøgelse for at forbedre sin kommunikation til vores forskellige målgrupper. Vi er meget interesserede i at forstå dine behov og synspunkter på dette område. Derfor vil vi gerne invitere dig til et spændende møde – også kaldet fokusgruppe, sammen med 6-7 andre, der også arbejder med farvandsinformation eller bruger de danske farvande.
Som deltager på mødet får du:
• Et gavekort til Magasin på 400 kr.
• 2 spændende timer med 6-7 af dine kollegaer fra branchen/interesseområdet
• En inspirerende diskussion, der ledes af en erfaren mødeleder fra et analyseinstitut
• Undervejs serverer vi en let anretning samt kaffe, the, sodavand etc.
Har du lyst til at deltage, så send os dit navn, adresse og telefonnummer (gerne også mobilnummer) til denne e-mail adresse: mka@frv.dk
I løbet af 2-4 uger vil du så blive ringet op af analyseinstituttet People Research, som gennemfører undersøgelsen. De vil forklare dig mere om mødet og give dig de praktiske informationer.
PS: Du har ikke forpligtet dig til noget ved at besvare denne e-mail. Den endelige aftale kommer på plads, når vi har talt med dig telefonisk.
Vi håber at høre fra dig.