Coasteren HARMONIA sættes på ret kurs
Farvandsvæsenet
RSS nyheder
Større tekst
Normal tekst
Mindre tekst
Print siden
Oversigtsside
Tip en ven
In English
 
     

    Coasteren HARMONIA sættes på ret kurs 

     
    Tirsdag den 13. april 2010 passerede coasteren HARMONIA (Moldova, 79 meter langt og 5,4 meter dybgang) VTS Øresunds østlige rapporteringslinje. Skibet skulle til Hull i England og havde planlagt, at følge trafiksepareringen ved Falsterbo og derefter passere nordgående gennem Øresund (Drogden).

    VTS Øresund var i kontakt med HARMONIA ved rapporteringslinjen, hvor skibet gav oplysninger om sin planlagte rute. VTS Øresund observerede herefter rutinemæssigt skibets sejlads. Da HARMONIA forventeligt skulle skifte til en nordlig kurs for at følge trafiksepareringen, fortsatte HARMONIA imidlertid på sin oprindelige vestlige kurs mod Køge Bugt.

    Operatøren ved VTS Øresund kaldte adskillige gange skibet på VHF radio uden at opnå kontakt. Operatøren afsendte endvidere to Digital Selective Call (DSC) til skibet. Afslutningsvis lykkedes det, at få kontakt med HARMONIA og man konstaterede, at kaptajnen lød noget forvirret og talte usammenhængende.

    VTS Øresund kontaktede SOK og informerede om hændelsen, hvorefter SOK overtog sagen og sendte et marinefartøj (FYRHOLM) TIL HARMONIA´s position. Kaptajnen blev efterfølgende anholdt for mistanke om beruselse.

    HARMONIAs kurs (grøn linje)
    HARMONIAs kurs ses ved at følge den grønne linje ud mod vest. Det ses tydeligt af billedet, at HARMONIA var ude af kurs.