To nye embed-services og nye funktioner i Sejladsudsigten
Farvandsvæsenet
RSS nyheder
Større tekst
Normal tekst
Mindre tekst
Print siden
Oversigtsside
Tip en ven
In English
 
     

    To nye embed-services og nye funktioner i Sejladsudsigten 

    To nye embed-services og nye funktioner i Sejladsudsigten 
    Farvandsvæsenet kan nu tilbyde to nye embed-services til vores brugere, dels et link med en reklame for sejladsudsigten, dels et udskriftslink. Samtidig lancerer vi et par ændringer af Sejladsudsigten: en udskriftsfunktion for prognoser og en række nyttige links til vejrudsigter m.m.
    De to nye embed-services fra Farvandsvæsenet er udviklet til de brugere, der ikke ønsker data vist direkte på deres egen hjemmesides forside men hellere vil have links til sider med data. Den ene nye embed-service giver dig et link, der præsenterer en reklame for Sejladsudsigten, hvor du med et enkelt klik kommer videre til standardudgaven af Sejladsudsigten. Den anden nye embed-service er et udskriftsbanner, hvor du kan klikke dig videre til en udskrift af det område med de parametre, du har valgt.

    Nye funktioner i Sejladsudsigten
    Farvandsvæsenet har også foretaget et par tilføjelser til selve Sejladsudsigten. Det drejer sig om en udskriftsfunktion, hvor du kan udskrive de prognoser, du har valgt for et givent område. Denne funktion har været efterspurgt af mange af vores brugere. Desuden har vi som en ekstra service valgt at lægge nogle links ind til vejrudsigter og vejrobservationer fra DMI, som kan supplere Sejladsudsigten.