Innovationsprojekt om sejladssikkerhed ved Grønland
Farvandsvæsenet
RSS nyheder
Større tekst
Normal tekst
Mindre tekst
Print siden
Oversigtsside
Tip en ven
In English
 
     

    Innovationsprojekt om sejladssikkerhed ved Grønland 

    Innovationsprojekt om sejladssikkerhed ved Grønland 
    Farvandsvæsenets resultatkontrakt med Forsvarsministeriet for 2011 blev underskrevet den 21. december, og dermed er aftalen om nogle af de mest centrale opgaver for det næste år på plads.
    Resultatkontrakten for 2011 rummer et større innovationsprojekt om sejladssikkerhed ved Grønland. Det er et område, hvor Farvandsvæsenet igennem et par år har ”varmet op til” at gøre en indsats, og i 2011 etablerer Farvandsvæsenet et virtuelt kompetencecenter for sejladssikkerhed i grønlandske farvande.

    I takt med at varslingerne om isafsmeltning tager til, har det i stigende grad optaget Farvandsvæsenet hvad behovet for sejladsinformation, afmærkning, navigationshjælpemidler, søopmåling, AIS overvågning, redning m.v. bliver både på kort sigt og på længere sigt.

    I 2011 går vi ”praktisk” til værks. Ud fra en række analyser af forholdene, mulighederne, Farvandsvæsenets nuværende og evt. kommende kompetencer har vi nu fastsat et mål om at gennemføre 1-2 projekter med aktiviteter rettet dels imod småskibstrafikken og dels imod krydstogsskibe i området. Formålet er at bidrage til at højne sejladssikkerheden i grønlandske farvande.

    Projektet ventes at blive ”et svendestykke” for Farvandsvæsenets evne til innovation, og i 1. kvartal gennemføres en innovationsproces på området, hvor nye metoder, værktøjer og processer fra innovationsværktøjskassen tages i anvendelse.

    Kontrakten kan downloades øverst til højre på denne side.