Navigatørens ABC i helt ny udgave
Farvandsvæsenet
RSS nyheder
Større tekst
Normal tekst
Mindre tekst
Print siden
Oversigtsside
Tip en ven
In English
 

Navigatørens ABC i helt ny udgave 

Afmærkning af danske farvande 
Farvandsvæsenet udgiver nu ’Afmærkning af danske farvande’ 8. udgave, en af årets vigtigste nautiske publikationer. Den udkom første gang i 1977 og er et must for alle på søen, erhvervs- som fritidssejlere, ligesom den benyttes i undervisningen af fremtidige navigatører.

Dette vigtige opslagsværk præsenterer alt, hvad man bør vide om enhver tænkelig afmærkning, dens udformning, farvens betydning, lysets karakter og meget mere.

Ny udgave får positive kommentarer
’Afmærkning af danske farvande’ er stærkt revideret i forhold til den foregående udgave og fremstår mere brugervenlig og tidssvarende med hensyn til tekst, grafik og fotos. En bruger udtaler:

”Det nye afmærkningshæfte er et godt skridt i den rigtige retning fra et højt udgangsniveau. Publikationens indhold er tydeliggjort på nogle områder og giver et godt fundament for en navigatør såvel som en kommende navigatør til at sætte sig ind i denne vigtige del af navigationen på havet. Indholdet er paratviden med afregning ved kasse A, hvis man ikke kan sin farvandsafmærkning.”

                                                          Jørgen Chr. Jensen, Forstander for Skagen Skipperskole

En anden bruger har følgende kommentarer:
”Mine elevers første umiddelbare reaktion var yderst positiv. Generelt var der stor glæde over, at alle bøjer nu er illustreret således, at man ikke er i tvivl om, hvordan de ser ud, hvordan de lyser, og hvordan de er illustreret i kortet. Alt i alt virker det nye hæfte gennemarbejdet og er en klar forbedring af den tidligere version. Jeg ser frem til at skulle bruge det i undervisningen i fremtiden.”

                                                     Jesper Kramp Amholt, 3. Styrmand, Skoleskibet Georg Stage                 


Afmærkning af danske farvande

’Afmærkning af danske farvande’ er som noget nyt trykt på særligt blødt og meget holdbart materiale, som har den enestående kvalitet, at det er vandskyende.

Sådan får man fat på publikationen
’Afmærkning af danske farvande’ kan downloades i en pdf-version via Farvandsvæsenets hjemmeside frv.dk. Den trykte udgave af ’Afmærkning af danske farvande’ købes via Weilbachs netbutik og deres udsalg i Toldbodgade, København.

60 sider – 68 kr. plus moms
ISBN (trykt udgave): 978-87-87615-28-0
ISBN (digital udgave): 978-87-87615-29-7

Yderligere oplysninger
Kontakt: Nautisk sagsbehandler Peter Dam, tlf. 32 68 95 53, ped@frv.dk