Den 12. marts 2009 havde Hjerteforeningen fødselsdag – i denne sammenhæng, blev Hjertestarterprisen uddelt.
Den 12. marts 2009 havde Hjerteforeningen fødselsdag – i denne sammenhæng, blev Hjertestarterprisen uddelt. Blandt de nominerede var to medarbejdere fra Farvandsvæsenets redningsstation i Nørre Vorupør, der i samarbejde med tømrer Jens Andersen, havde reddet en mand, der havde fået hjertestop. De tre mænd modtog for deres indsats 3. pladsen for godt samarbejde og livredning via HLR (hjertelunge-lunge-redning) og AED (automatisk ekstern defibrillator), også kaldet hjertestarter. Manden der blev reddet, gennemgik efterfølgende en bypassoperation og lever i dag i bedste velgående, på trods af at kun 6,5 % overlever et hjertestop.
Prisoverrækkelsen foregik ved Hjerteforeningens ambassadør Brian Laudrup, som sagde "De indstillede i dag har givet et medmenneske den største gave i livet, nemlig selve livet, og derfor fortjener de alle en særlig hæder". Ud af de 23 livreddere havde et dommerpanel bestående af Brian Laudrup, Hjerteforeningens direktør Susanne Volqvartz og læge og chef for Akut Medicin og Sundheds-beredskab Freddy Lippert udvalgt tre situationer, der fremstod specielt. 3. pladsen gik derfor til Benny J. Bak, Michael Mørk og Jens Andersen. De to redningsmænd er i den grad flotte ambassadører for Farvandsvæsenets Kystredningstjeneste, og fik for deres modige indsats en check på 5.000 kr. hver, samt et anerkendende bevis.