Aalborg Universitet og Farvandsvæsenet vil i den kommende uge opsende en model af en dansk satellit med ballon til 35 km højde. Opsendelsen sker i Nordsverige. Alt efter vejrforholdene forventes det at ske mellem den 5. og 12. oktober 2009.
Satellitten er en del af et studieprogram ved Aalborg Universitet, som Farvandsvæsenet har valgt at støtte. Formålet er at få så meget viden om forholdene i Arktis, at Farvandsvæsenet har et godt grundlag for at planlægge og prioritere aktiviteter, der kan sikre sejladsen i Arktis. Satellitten skal overvåge skibstrafikken via AIS (Automatic Identifikation System).
Pionér-virksomhed
”Det at kunne overvåge trafikken i Arktis gør os jo ikke til poinér”, siger Jens Kristian Jensen, der er civilingeniør og forretningsudvikler i Farvandsvæsenets nye afdeling for Innovation og Analyse. Han påpeger, at der allerede er kommercielle aktører, der har satellitter, der overvåger det arktiske. Farvandsvæsenets primære interesse er at analysere, hvilke skibe der sejler deroppe, og hvilke ruter der er mest benyttet. På den måde kan Farvandsvæsenet holde øje med om trafikken er stigende og prioritere, hvilke behov der er for at sikre farvandene.
”Det der gør denne opsendelse til noget særligt er, de eksperimenter, der på længere sigt skal bidrage til at sikre sejladsen i Arktis,” fortæller Jens Kristian Jensen. Farvandsvæsenet vil for eksempel undersøge, om den ret beskedne studentersatellit kan opfange de svage signaler fra bl.a. lystfartøjers klasse B AIS. Det kan have interessante perspektiver i forhold til de tilsvarende svage signaler fra nye AIS-SART (Search and Rescue Transponder), der fremover vil blive anvendt til at lokalisere redningsflåder.
Naturfænomener kan forstyrre signalet
Der er nogle helt andre udfordringer i Arktis i forhold til sejladssikkerhed end i farvandene omkring Danmark. Et af de naturfænomener, der kan gøre satellitovervågning besværlig, er nordlys.
”Vi har en fornemmelse af, at nordlys har en indvirkning på evnen til at modtage AIS signaler fra en satellit. Det er væsentligt at kende til systemets styrker og svagheder, før vi satser på en bredere anvendelse af teknologien,” fortæller Jens Kristian Jensen. Med den danske satellit, håber Farvandsvæsenet at opsamle data, der viser, hvordan kvaliteten af signaldetektion fra rummet påvirkes og dermed komme tættere på at kende teknologiens muligheder og begrænsninger
Hverken i dag eller i morgen
”På trods af at coasterne og krydstogtskibene allerede har indtaget farvandene omkring Arktis, så ser det ikke ud til, at der lige med det første bliver så meget trafik, at der er brug for en større plan for sejladssikkerhed - men når det kommer, skal vi være forberedte,” siger Jens Kristian Jensen. Han mener, at det er vigtigt at være på forkant og beredte, når der kommer et øget behov for at sikre sejladsen i Arktis. ”En ting, vi kan være helt sikre på, er, at vi vil fejle, hvis vi flytter vores eksisterende løsninger til Arktis. Vi er nødt til at tænke i nye baner, der tager højde for de ekstreme vejrforhold og den lokale infrastruktur, og det er netop derfor, vi opsender en satellit, ” slutter Jens Kristian Jensen.