Bøjer 

Bøjer kan opdeles i to typer: Vagere, som er dagsømærker og lystønder, som både er nat- og dagsømærker.

Vagerne anvendes typisk i mindre sejlløb, hvorimod lystønderne anvendes i de større gennemsejlingsfarvande. Der forekommer også kombinationer af vagere og lystønder i farvandene. Internationale regler stiller krav til bøjernes udformning og farven af den synlige del, så de er genkendelige på tværs af landegrænser, og de sejlende altid ved, hvilken side bøjen skal passeres om.

Vageren
Vageren er den simpleste form for bøje. Den består af et flydelegeme og en topbetegnelse. Topbetegnelsen angiver, sammen med vagerens farve, hvilken type afmærkning, vageren er.

Farvandsvæsenet har omkring 1.200 positioner, som er afmærket med vagere. Omkring halvdelen af vagerne er fremstillet i stål og den øvrige halvdel i kunststof. Stålvagerne er de største.

Lystønden
Lystønder er typisk større end vagere, men består som vagerne af et flydelegeme, derudover har lystønden en overdel, topkonstruktion, og til sidst som vageren en topbetegnelse. I Danmark benyttes primært lystønder i stål.

I de danske lystønder er der batterier installeret i den del af lystønden, som ligger under vandet. Lysgiveren eller lanternen er placeret på toppen af lystønden og er forbundet med batteriet via et kabel.

Batterierne er primærbatterier, som ikke er genopladelige og derfor destrueres efter brug. Lanternen er lysdioder (LED), som også kendes fra f.eks. cykellygter.

Farvandsvæsenet har omkring 400 positioner, som er afmærket med lystønder.

Fastholdelse af afmærkningsposition
For at en bøje bliver på sin position, er bøjen fastgjort til en kæde og en forankringssten. Kædens længde og stenens vægt er afstemt efter sømærkets størrelse, vanddybden og strømforholdene på det pågældende sted. En tommelfingerregel siger, at kædens længde er 2-3 gange vanddybden.