Følg isvinterens påvirkning af afmærkningen. Farvandsvæsenet er igang med igen at ”bryde isen”, da den nuværende vinter atter tegner til at blive streng.
Vinteren kan være hård, også ved afmærkningerne i de danske farvande. Men Farvandsvæsenet gør alt for at hjælpe sømærkerne sikkert igennem de værste strabadser, som en isvinter kan forårsage.
”Farvandsvæsenet har nu komplet overblik over situationen for afmærkningen i danske farvande. Intet kan forventes at være på plads og da slet ikke i orden”. Sådan lød det i ugemagasinet SØFART for 25 år siden, hvor vinteren åbenbart havde bragt afmærkningerne stærkt ud af fatning. Så galt gik det ikke sidste vinter. Den startede for alvor 8. januar 2010, husker Henrik Lorentzen, skibsfører og daglig leder af Afmærkningssektionen i Farvandsvæsenet. Her modtog man nemlig oplysninger om begyndende isdannelse i de indre farvande, og det blev startskuddet til et intensivt beredskab og en øget overvågning af de flydende afmærkninger.
- Vi besluttede ikke at inddrage afmærkningerne, men holdt jævnlige ’ismøder’, både internt i Farvandsvæsenet og telefonisk med vores eksterne samarbejdspartnere, fortæller Henrik Lorentzen. Efter hans mening blev vinterens fortrædeligheder overdrevet en smule, og man skal i virkeligheden tilbage til midt i halvfemserne og firserne for at finde ’rigtige’ isvintre.
Teknisk udstyr særligt udsat
Farvandsvæsenet valgte dog i januar at afmontere det dyre tekniske udstyr på lystønderne så som Racon og AIS transpondere, som man vurderede ville have store problemer med at modstå isen. Også Farvandsvæsenets strømmålerbøjer i Sundet og Storebælt blev inddraget.
Områder og afmærkninger med ekstra bevågenhed
- Som følge af issituationen udpegede Farvandsvæsenet områder med særlig bevågenhed, fx trafikseparationssystemerne. Desuden intensiverede vi farvandsinspektionen med vores inspektionsfartøjer, fx i Storebælt og Kadetrenden samt i de indre farvande, hvor man udførte hyppigere kontrol end normalt med den flydende afmærkning. Som en ekstra sikkerhed holdt man Farvandsvæsenets fyr tændt i dagtimerne, forklarer Henrik Lorentzen.
Store isflager i Limfjorden
Limfjorden frøs ikke overraskende til is først. Henrik Lorentzen kan berette, at Redningsstation Thyborøn på et tidspunkt rapporterede, at isflager ”på størrelse med fodboldbaner” kom drivende med strømmen, som var op til 2 knob. Et andet sted, hvor isen gjorde sig kraftigt bemærket, var Hals Barre, hvor der i starten af februar var tæt pakis, som bragte Farvandsvæsenets afmærkning helt eller delvis under is. Også farvandet ud for Frederikshavn var plaget af is, der kom drivende fra Sverige, og som drillede en af Farvandsvæsenets lystønder.
Plastikvagere bedre til at modstå isen end jernvagere
Henrik Lorentzen fremhæver som en vigtig erfaring fra vinteren 2010, at plastikvagere klarer vinteren betydeligt bedre end deres kolleger i jern. Jernvagere har stativ og gitter over vandoverfladen, som isen kan få fat i og dermed tynge vageren ned. Det er godt at vide, hvis isen banker på igen.
Vinter kostede dyrt
At vinteren med alle de ekstra aktiviteter både før, under og efter, blev en bekostelig affære, skal der ikke herske tvivl om.
- Alt i alt løb udgifterne op på omkring en halv million kroner. Det dækker blandt andet over ekstra sejlads og et dermed forbundet højere forbrug af olie og ekstra omkostninger til afmærkningsdele. Men faktisk slap vi nådigt. Vi klarede os godt igennem vinteren 2010 og har gjort nogle nyttige erfaringer, så vi også næste gang kan ’bryde isen’, konkluderer Henrik Lorentzen.
Læs mere om afmærkninger