FRV – Din nyhedskilde

Vi gør dig klogere på hverdagen

Generelt

Bliv frivillig i udlandet

Er du ung, studerende eller på vej til at afslutte dit studie – så kunne et ophold som frivillig i udlandet måske være noget for dig?

Hvad får jeg ud af at være frivillig?

Du får enormt meget igen som frivillig – særligt når du arbejder med mennesker. Det at møde et andet menneske i øjenhøjde og skabe en forbindelse, selvom I er vidt forskellige og har helt forskellige forudsætninger her i livet – det giver hjertevarme og et nyt perspektiv. Perspektivet, erfaringerne og dine oplevelser kan du tage med dig ud i din videre færd i verden – og helt håndgribeligt får du et bevis, som du kan vedlægge dit CV til kommende arbejdsgivere eller studieansøgninger.

Hvor kan jeg blive frivillig?

Du kan i princippet blive frivillig lige der hvor du bor. Organisationer og foreninger er altid på udkig efter flere frivillige, som kan være med til at støtte op om deres særlige formål. Men du kan også tage udenlands og få en kulturel oplevelse for livet, samtidig med at du løser en vigtig, menneskelig opgave. Organisationen Save A Heart tilbyder udenlandsophold for frivillige, som gerne vil arbejde med børn og unge. Save A Heart tilbyder 15 forskellige destinationer fordelt på tre kontinenter, hvor du kan arbejde med børn i institutioner, skoler, børnehjem med mere. Du kan også søge en praktikplads, hvilket er en fantastisk mulighed for at udvide dit studie og udvikle dig inden for dit fag.

En oplevelse, du aldrig vil glemme

Det skal være sagt med det samme: Et udlandsophold med socialt arbejde er ikke en badeferie. Det kan være en voldsom oplevelse at se, hvordan mennesker og børn i udviklingslandene lever. Men du er med til at gøre en positiv forskel for disse børn, og det er det, du skal tage med derfra, når du vender tilbage til studiet. Samtidig er det sikkert og vist, at du er blevet en del klogere på andre kulturer, har fået større ansvarsfølelse, udvidet dit perspektiv og anvendt din faglighed i praksis.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *