Få fjernet rynkerne på en skønhedsklinik

Det bliver mere og mere normalt at få fjernet rynker og udglattet sin hud på en skønhedsklinik.

Jo ældre vi bliver, desto mere slap bliver huden nemlig i ansigtet, og desto flere rynker får vi. Ligeledes får vi også flere smilerynker med alderen, og selvom det kan være med til at give ansigtet personlighed og mere karakter, er det ikke alle mennesker, der synes, at det er lige pænt med rynket hud.

For som sagt forbindes rynket hud med alderdom og tabet af ungdom. Derfor vælger mange mennesker at tage på en skønhedsklinik, hvor de kan få indsprøjtet filler eller Botox, som kan gøre huden mere stram, fast og ungdommelig igen.

På skønhedsklinikker kan øjenlågsoperationer også fjerne slap og hængende hud omkring øjnene, så man får et mere frisk, ungt og vågent udseende.

De fleste større danske byer har en række af skønhedsklinikker. På mange af disse klinikker kan du få udført en af disse mindre operationer, hvor du kan få sprøjtet Botox eller filler ind under huden – eller opereret de hængende øjenlåg.

Du kan altid nemt finde en klinik nær dig ved at søge på Google. Det kan anbefales, at du lige læser lidt om klinikken, før du booker en tid. Ofte er det nemlig en god ide at læse de forskellige anmeldelser, som andre kunder har givet klinikken.

Sådan foregår det, når du får fjernet rynkerne

Hvis du har besluttet dig for at få udglattet din hud og fjernet dine rynker, så er det lovpligtigt i Danmark, at du tager en snak med en speciallæge, før behandlingen finder sted. Du skal også have en konsultation i skønhedsklinikken med det lægefaglige personale. Typisk vil den første konsultation i klinikken være gratis.

Når du så kommer tilbage for at få fjernet dine rynker, så foregår det typisk enten med Botox eller filler, som kan sprøjtes ind under huden enten i panden, ved kindbenene, på hagen, eller kinderne. Det kan også være, at du ønsker dig fyldigere læber, og her kan begge typer af behandlinger hjælpe dig.

Typisk består filler materialet af en blanding af vand og nogle stoffer, som forekommer naturligt i huden. Botox selv er et materiale, som er produceret af særlige bakterier under medicinske forhold og kontrol. Der er altså tale om, at det er naturlige stoffer, som der bliver indsprøjtet under huden.

Typisk tager en rynkebehandling med indsprøjtning af et af disse stoffer omkring 10 til 15 minutter. Det er ikke uvant, at der kan opstå bivirkninger i form af hævelser og rødme i dagene efter behandlingen.

Effekten af behandlingen aftager dog med tiden, hvorfor det vil være nødvendigt med en ny behandling efter ca. et halvt år.

Hvis du skal have foretaget en øjnelågsoperation, så skal du naturligvis være forberedt på, at det kan tage en del længere tid end blot et par dage for huden at hele. Du kan altid rette henvendelse til den ønskede skønhedsklinik, hvis du har spørgsmål til de forskellige behandlinger.