FRV – Din nyhedskilde

Vi gør dig klogere på hverdagen

Generelt

Husk nu akassen

Der går ikke længe inden, rigtig mange danske studerende bliver færdige med deres uddannelser til sommer. Nogen skal videre med nye uddannelser, mens andre er færdig med deres uddannelse og nu skal ud på arbejdsmarkedet. Især hvis du hører til i den sidste kategori er det helt essentielt, at du er med i en a-kasse, i hvert fald hvis du ikke allerede har et job på hånden.

Når du stopper med at studere forsvinder din SU også, og selvom det ikke er en formue, så er der en stor sandsynlighed for at den udgøre en betragtelig del af dit indkomstgrundlag. Hvis du er medlem af en a-kasse, vil du have muligheden for at komme på dagpenge. Dette er heller ikke en guldrandet forretning, men det er mere end SU, og det er et medlemsskab der kan være til stor hjælp for dig. Dels fordi du kan modtage dagpenge, men også fordi de kan hjælpe dig med din jobsøgning.

Hvad koster det at være medlem?

Den gode nyhed er, at det som studerende er gratis at være medlem af langt de fleste a-kasser, det kan du læse mere om her. Det er først når du er færdig med din uddannelse, at du skal til at betale. Her koster det i omegnen af 450-500 kroner om måneden.

Den dårlige nyhed er, at hvis du skal være berettiget til dagpenge fra den dag du stopper med at studere, skal du have været medlem i minimum 12 måneder. Så hvis du ikke er medlem nu, og bliver færdig om nogle måneder, så er det løb kørt. Hvis du melder dig ind, senest 14 dage efter din uddannelse er slut, kan du modtage dagpenge efter en måneds ledighed. Efter som det er gratis mens du er studerende, er det dog meget svært at finde nogen grund til, ikke at få det gjort – hellere i dag end i morgen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *