Husk reglerne ved brug af konkurrencer som markedsføringsmiddel på Facebook

Dansk lovgivning er skabt for at beskytte os alle og er retningslinjer vi alle må forholde os til, men det går ikke altid helt efter bogen og siden de sociale medier, heriblandt særligt Facebook kom til verden har antallet af lovbrud, på både bevidst og ubevidst plan steget til et sådant niveau at mange slipper afsted med ulovlige konkurrencer på Facebook og andre steder.

For de mange danske virksomheder som i mange år har arbejdet med konkurrencer som en del af deres markedsføring, er det ikke noget nyt at der gælder et særligt reglement indenfor konkurrencer og markedsføring af virksomhed ved brug af dette, men når noget nyt, som eksempelvis Facebook kommer på banen, kan det være svært at skille mellem ret og fejl og derfor de mange lovbrud.

Et andet element som gør det endnu vanskeligere for nye virksomheder som ønsker at markedsfører sig via konkurrencer på, er at Facebook også har sine egne konkurrenceregler, dette er ikke at forveksle med dansk lovgivning jf. markedsføringsloven, Facebooks konkurrenceregler er blot deres betingelser for afholdelse af konkurrencer på deres platform, du må til enhver tid overholde de danske lovgivninger, når du driver dansk virksomhed og markedsfører dig i Danmark.

Forbrugerombudsmanden er et virke i Danmark som står for tilsyn af virksomheder, overholder gældende love og regler beskrevet i markedsføringsloven, stiftet af regeringen.

Skal du lave en konkurrence på Facebook for din virksomhed, så gør du klogt i at læse dig op markedsføringsloven og de betingelser og regler der gælder for markedsføring ved brug af konkurrencer.

De to typer konkurrencer:

Tilfældighedsprægede, hvor vinderen findes ved lodtrækning eller ved spil, som fx tombola, banko eller lignende.

Præstationsprægede, hvor deltagerne skal yde en indsats, fx tegne en tegning, komme med ideer til slogans eller lignende. Præstationsprægede hvor køb var en del af deltagelsen (også kaldet købsbetingede konkurrencer) har tidligere været ulovlige, denne lov blev imidlertidig ophævet i 2011 og dermed er købsbetingede konkurrencer altså lovlige den dag i dag.

Dette er reglerne:

Kort fortalt, så er reglerne for markedsføring via konkurrencer at konkurrencens betingelser (vilkår) skal være tydelig beskrevet.

Vilkårene eller konkurrencebetingelserne er nogle du selv må afsætte, men de skal selvfølgelig holde sig indenfor det danske lov værk jf. markedsføringsloven og forbrugerombudsmandens regler.

Som du kan læse foroven, så findes der to typer konkurrencer, dette er eksempelvis meget essentielt for dig som konkurrenceafholder at oplyse om, altså hvilken type konkurrence det er.

For at opfylde gældende love og regler for brug af konkurrencer til markedsføring af virksomhed, må følgende oplyses:

  • Eventuelle aldersmæssige eller geografiske begrænsninger
  • Den enkelte præmies værdi
  • Gevinstchancen og hvor mange præmier, der indgår i konkurrencen
  • Udvælgelsesproceduren - dvs. hvordan vinderen eller vinderne bliver fundet
  • Hvornår vinderen trækkes
  • Hvor og hvornår vinderens navn bliver offentliggjort
  • Betingelser for levering, afhentning og forældelse af gevinster

Fælles for både tilfældighedsprægede og præstationsprægede konkurrencer er, at vinderen skal findes på den måde som der oplyses i konkurrencebetingelserne.

Opsummering:

Uanset om du skal afholde en konkurrence på Facebook, Instagram eller på din egen hjemmeside, så er det de samme regler der gælder. Skal du først afholde en konkurrence, så er du bedst tjent med at læse op på de gældende love og regler beskrevet af forbrugerombudsmanden, som også findes i markedsføringsloven.