FRV – Din nyhedskilde

Vi gør dig klogere på hverdagen

Studenten

Studenterfesten lever

Mange studerende har i de sidste måneder gået og frygtet, at der ikke ville blive nogen studenterfester for dem til sommer. Det har da også længe set ud til at ville blive mere end almindeligt svært, men nu er døren åbnet op. I sidste uge blev det nemlig besluttet af det ikke længere var ulovligt at samles mere end 10 mennesker til private arrangementer i haver. Indtil da havde forsamlingsforbuddet også været gældende i haver, selvom man godt måtte mødes mere end 10 i private hjem. Så man kan roligt bestille små studenterhuer og andet bordpynt og gøre klar til en fest.

Gælder ikke baggårde

Der har været en del tvivl om, hvorvidt det har været gældende i haver, men i alle tilfælde, så er dette forbud altså nu fjernet. Der er dog stadig nogle forbehold der gør, at det kan være svært for de studerende i de større byer. For festerne må således gerne holdes i private haver, men bor man i lejlighed hvor der er et fælles ude areal eller en baggård, så tæller disse ikke med. Her gælder forsamlingsforbuddet om 10 personer nemlig stadig.

Der er dog mange, der forventer at dette forsamlingsforbud bliver ændret om ganske få dage, så grænsen i stedet bliver sat til mellem 30 og 50 mennesker, hvilket betyder, at de fleste studentergilder vil kunne afholdes. Men på nuværende tidspunkt er det dog endnu ikke meldt ud, hvad det bliver, da tiden konstant bliver set an.

Man skal dog ikke se på det, som om at regeringen nu synes at det er en fremragende ide at holde store havefester. Det frarådes nemlig stadig at man samles mere end 10 mennesker. Det anbefales samtidig at man naturligvis stadig overholder alle de generelle anbefalinger fra sundhedsmyndighederne om hygiejne, sprit, afstand og lignende, hvilket kan være svært at huske på, når studenterhuen først trykker om hovedet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *